|
Mere generelt, siger Søren selv:
- At skabe en stemningsbærende virkelighedsillusion og fortælling om det at være menneske, der søger efter mening. Dette eksistentielle udsagn om virkeligheden skulle gerne bringe mine værker hinsides den blot sansede realisme.
- Mennesket er ganske vist i påfaldende grad fraværende i mine billeder, men sporene af det er der. Det er ikke glansbilleder, selv om de umiddelbart foregiver at være det med deres umiddelbare imødekommenhed.
- Jeg forsøger at fastholde liv og struktur i en verden i opløsning. Det er alvorlige billeder med fortællinger om ”samtidsmenneskets” ubodelige ensomhed.
- Min kunst kan ses som figurative rekonstruktioner af en form for virkelighed, der er tale om scenografi, hvor menneskets omgivelser skildres i en illusion. Værkerne taler med virkelighedens sprog samtidig med, at malerierne åbenlyst gør opmærksom på de valg, jeg tager i det enkelte maleri.
- Som kunstner er jeg i symbiose med mit værk. Jeg tager et stykke af mit følelsesliv og bruger det i min kunst. Det bliver til i bevidstheden og bevidstheden projiceres op på lærredet. Jeg genoptager (blandt andet) en af realismens gamle problematikker, nemlig forholdet mellem det seende, oplevende subjekt og objektet. Forskydningen af normalitetens virkelighed, den vi kender, til en anden virkelighed, som vi måske kender. Det kendte arbejdes igennem og skildres på en fordrejet måde, der på en og samme tid vækker gode minder og usikkerhed. Eller - Mine værkers indre logik er defineret gennem et spil mellem følelse og styring. Mit håb er, at beskueren ved mødet med værket splittes mellem fascination og desorientering. Jeg fornemmer, at det ”unheimliche” er til stede i sansningen/oplevelsen i mange af mine værker.
Søren Hagen
|
|
Søren Hagens billeder
Af Torben Weirup, kunstanmelder ved Berlingske Tidende
Hvad er det, der er så interessant ved nyrealistiske malerier? Jeg mener, hvorfor ikke bare tage et billede med sit kamera og blæse det op i passende størrelse. Dét vil garanteret få alle detaljerne med. Og ganske vist kan et fotografi lyve og manipulere lige så meget som et maleri eller mere for den sags skyld - al den stund vi forventer en art sandhedsværdi af fotografiet, en form for dokumentation eller bevis. Men alligevel. Hvorfor male hverdagen. Hvad er det, der er så interessant ved nyrealistiske malerier?
Den største kvalitet i Søren Hagens værker er imidlertid hans evne til at skabe stemninger og fortælle om det at være menneske. Mennesket er ganske vist i påfaldende grad fraværende i billederne. Men sporene af det er der. Vejene, skiltene, jernbaneskinnerne, benzintankene, møllerne, vandtårnene, lagerbygningerne, skurene, parkeringspladserne, broerne, viadukterne, strandpartier, henstillede tønder og forladte maskiner, gitre og afspærringer.
Måske er hemmeligheder et forkert ord. Men trods de åbne vidder er det alligevel sigende så mange lukkede beholdere og bygninger, man finder i Søren Hagens maleri. Måske har de at gøre med alle de lukkede skuffer og aflåste rum, der er inde i ethvert menneske. Ensomheden og isolationen er jo til at tage og føle på i disse billeder. Melankolien rejser sig insisterende i dem. Som en udpræget kvalitet.
Fra Weilbachs Kunstnerleksikon citeres:
Søren Hagens kunst hører hjemme i den fotorealistiske tradition. Med fotografiapparatet som et vigtigt arbejdsredskab starter hans malerier som snapshots af virkeligheden omkring os, oplevet på rejser eller måske bare nede på gaden. Dernæst begynder den egentlige, kunstneriske omdannelsesproces, hvor billedelementer flyttes, flere fotografier eventuelt kombineres. Det endelige resultat er et subjektivt virkelighedsudsnit, forandret af den personlige fortolkning. Billederne har stadig karakter af samtidsskildringer, hvilket er en væsentlig del af deres kunstneriske værdi, men deres mere eller mindre iøjnefaldende forandring i forhold til det oprindelige udgangspunkt gør, at man oplever de i grunden velkendte motiver, som om man så dem for første gang. På denne måde har H.s fotografiske realisme en evne til at fascinere, der forstærkes af den minutiøse redegørelse for hver eneste af motivets detaljer, som kendetegner hans stil. Af kunstnere, som har haft betydning for ham, kan nævnes Bjarke Regn Svendsen og Niels Strøbek, samt den amerikanske fotorealist Richard Estes.
|
