CeroMedia - Professionel hjemmeside

Thomas Kiær (Født 1954)

Se værker

Hent udstillingskatalog: Thomas Kiaer Katalog feb 09.pdf

image4701.gif image515.jpg

Thomas Kiær er uddannet på Kunstakademiet 1982-90 og Facultad de Bellas Artes, Madrid 1987-88.
TK er medlem af Kunstnersamfundet og Billedkunstnernes Forbund.

Thomas Kiær har udstillet på Kunstnernes Sommerudstilling 1984, Charlottenborgs Forårsudstilling 1986, 87 og 90. Kunstnernes Efterårsudstilling 1986-7 og 89, Charlottenborg Efterårsudstilling 1991.
TK har flere gange udstillet på DCA-Gallery i New York
samt i Stockholm på Galleri Futura.

Han har blandt flere fået legater fra Statens Kunstfond og hans værker er solgt til bl.a. Ny Carlsberg fondet, Statens Kunstfond, Udenrigsministeriet, kommuner og kunstudvalg.

Fra Weilbachs Kunstnerleksikon citeres:
Thomas Kiær arbejder i feltet mellem farven som maleriets egentlige ærinde og motivet som en mulighed for udsagn. Han problematiserer kunstnerens subjektive forhold til motivet ved anvendelse af citater fra kunsthistorien. Ready-mades kalder K. sine motivlån fra Michelangelo, Degas eller fra antikke skulpturer, der indgår i de store maleriers disciplinerede billedopbygninger i en intens, varm palet. Det er dramatiske og romantiske malerier, der holdes i skak af geometriske figurer på lærredet. Efter en længere periode med kunstens billeder har K. forfulgt det fortællende ved tilførelse af scener fra spillefilm, f.eks. Borte med blæsten. Disse malerier fremstår i deres monokrome farveholdning som film stills og udøver en fascination i spillet mellem kliché og alvor.