CeroMedia - Professionel hjemmeside

Alexander Kosmala (Født 1954)

Se værker

”Gennem livet stresser vi hastigt frem og får ikke altid gjort tingene færdigt følelsesmæssigt, og når vi så får tid og vender tilbage, - ja så passer tingene ikke længere sammen.”
Dette symboliserer Kosmala i sine motiver, som alle er lavet med pensel.

image605.jpg

Aleksander Kosmala er født i 1954 i Polen. Han blev uddannet på Statens Kunstakademi i Gdansk 1979 og kom i 1986 til Danmark. Han er medlem af kunstnersammenslutningen CIRRUS og har haft adskillige udstillinger landet over.
Kosmala er ikke bange for at blive kaldt surrealist. Hans billedverden har siden begyndelsen på akademiet været den samme, men hvor der tidligere optrådte tavse figurer i hans malerier, er det i dag udelukkende objekter og mærkværdige maskiner, der er motiverne. Bevægelige maskiner af metal, jern og træ, mønstrede flader og mystiske tegn - alt gengivet i den mest pertentlige malestil.
Selv siger Aleksander Kosmala om sine billedmotiver: "Mennesker har altid omgivet sig med alverdens ting, de nødvendige og de helt unødvendige. Efterhånden som tiden går, efterlader vi disse ting. I mine billeder genskaber jeg på surrealistisk vis de ting, som vi kunne have efterladt os. Og ingen ved, om de er vigtige eller ej. Og for hvem?"