CeroMedia - Professionel hjemmeside

Allan Stabell (Født 1943)

Se værker

image447.jpg

 

Allan Stabell er uddannet fra Det kongelige danske Kunstakademi og kunstpædagogiske skole.
Han har mange års undervisningserfaring fra bl.a. Danmarks Lærerhøjskole,

Det fynske Kunstakademi og Håndarbejdets Fremmes Seminarium.

Han er medlem af kunstnersammenslutningen Kammeraterne, har været beskikket medlem af Statens kunstfonds udsmykningsudvalg og af bestyrelsen for Kulturministeriets udstillingssted Overgaden.
Han har modtaget en lang række legater, bl.a. arbejdslegater fra Statens Kunstfond og Henry Heerups legat, og har solgt til bl.a. Statens kunstfond og Københavns Kulturfond.

Weilbachs Kunstnerleksikon, skriver:
”Allan Stabell udførte i flere år konstruktive relieffer og stringente objektskulpturer af organiske eller/og industrimaterialer med sparsom anvendelse af farve. Disse værker var arkitektoniske i deres udtryksform, med stor fornemmelse for overfladernes skiftende karakter, den indbyrdes balance og forholdet til det omgivende rum. I sidste halvdel af 1980erne ændrede S.' værker imidlertid karakter. Han forlod skulpturen og den konceptorienterede kunst til fordel for et abstrakt- ekspressionistisk maleri med glødende stærke farver, ofte med en blå grundfarve. I mange billeder fornemmes det igangsættende motiv, et landskab eller en havudsigt, men de seneste værker nærmer sig dog den rene abstraktion.”