Fra Weilbachs Kunstnerleksikon citeres:

Kjeld Ulrich udtrykker sig i et abstrakt ekspressionistisk formsprog svævende et sted mellem Wilhelm Freddies surrealisme, Per Kirkebys EKS skolearbejder og Hans Hartungs ekspressionisme. U.s speciale er en collageagtig teknik, hvor enkelte motiver gentages i bunden, men gradvist sløres gennem øvre lag bestående af dryp, kradserier, løse penselstrøg eller regulær tegning. Op gennem disse mange lag fornemmer man en forskydning fra det disciplinerede, med hold i det grafiske, i de underste lag til en stadig højere grad af vitalitet i de øverste lag, ikke ulig en Jackson Pollocks fysisk betonede arbejdsmetode. Inden for hvert enkelt af sine værker anvender U. en palet, der viser tilsvarende store spring fra det pastelagtige i de underliggende lag til mørke farver og sorte i de øvre lag. Det kan også forholde sig omvendt. Herved opstår dynamiske og komplekse universer, der kan tolkes som billeder på livet og dets mangfoldighed. I 1990'erne ændres de collageagtige værker til færre men større figurer og en mere åbn grund, og samtidig ændres farveholdningen til mere udstrakt brug af jordfarver. Det skaber større ro og giver værkerne en højere grad af monumentalitet.