Han har udstillet på Esbjerg, Vejen og Skive Kunstmuseum, og
derudover på et utal af udstillinger landet over.


         

Af Mette Dyrberg, Skive kunstmuseum:

Erik Bille Christiansen er en moderne Delacroix. Kunstnerens forbilleder er da også nogle af de helt store klassiske mestre fra især barokkens og romantikkens tid. Hans kunst kan betegnes som en form for neobarok. Værkerne er ekspressive, sanselige, dramatiske. Skitsens æstetik spiller en stor rolle, og en virtuositet kendetegner denne malers kunst i det hele taget.

Formsproget er figurativt men ikke altid genkendeligt. Farven blandes på paletten før den sættes på lærredet. Penselstrøgene er pastost påsatte, og der er en stoflighed og en struktur til stede, så billedet får en næsten tredimensional virkning. Ofte domineres hele billedfladen af en enkelt figur. Motivet udpensles ikke for os, men antydes blot, så der er noget at arbejde videre med for os som beskuere. Her står meget mellem linierne.

I værkerne foregår en kamp mellem lyset og mørket, eller mellem det gode og det onde. Der er en dybde og en alvor til stede, og en konsekvens i den måde, hvorpå maleren undersøger farvens og formens muligheder. Ofte mere end anes religiøse undertoner lige under overfladen. Der er stærke kræfter på spil.

Erik Bille Christiansens kunst går i dybden. Den kredser om universelle temaer. Maleren holder af de store, dramatiske fortællinger om liv og død. Hans værker har betydning.

Fra Weilbachs Kunstnerleksikon citeres:

Erik Bille er abstrakt ekspressionist med en mørk ulmende kolorit. Interessen for at male blev vakt som barn, hvor mange af tidens kunstnere .færdedes i hans hjem. Især var Ole Kielbergs figur- og landskabsbilleder af betydning, men inspirationen er også kommet fra malere som Jens Søndergaard og Erik Hoppe samt fra hollandsk landskabskunst og Rembrandt. Det dramatiske kom ind i hans kunst ved mødet med de tyske unge vilde i 1982 og især med Baselitz. B.s malerier kan karakteriseres som naturinspirationer, hvor lyrik og drama veksler, og hvor den mørke kolorit ofte fortættes i en menneske- eller dyreagtig krop midt i billedfeltet. Et eksempel er In God we trust, hvor en magisk figur i midten af billedfeltet er symbol på religiøst hykleri. Det er dog de maleriske værdier, der er det væsentlige for B. Han eksperimenterer med stofligheden ved gentagne overmalinger, og fra begyndelsen af 1990erne ses sand og aske blandet i oliefarven for at opnå en pastos virkning